advokaterne.comVi bistår dig i livets svære beslutninger

advokaterne.com
Navn Vibeke Haahr Antonsen
Titel Advokat
Email vha@advokaterne.com
Sektor Advokat
Website www.advokaterne.com
LinkedInhttp://dk.linkedin.com/in/vibekehaahrantonsen

WWW.vibekeantonsen.dk

Jeg har speciale i familieret, dvs. den del af juraen som handler om testamenter, bodelinger, ægtepagter, separationer og skilsmisser.

Ved skilsmisser hjælper jeg f.eks. med bodeling (fordeling af formue, pension og gæld), forældremyndighed, og ret til samvær med børnene. Da skilsmisser kan være opslidende, vægter jeg juridisk rådgivning højt. Du får min ærlige mening om, hvornår en retssag kan give dig medhold, og hvornår et forlig er bedst for dig og dine børn.

Når jeg opretter testamenter, dækker jeg alle de juridiske vinkler ind gennem personlig rådgivning og samtale. Det rigtige testamente kan sikre dine arvinger fra at skulle flytte i tilfælde af dødsfald. Det kan også forhindre arvetvister i familier med børn fra flere ægteskaber, ligesom det kan sikre din partner og dine børn, hvis I køber ejendom uden at være gift.

Desuden rådgiver jeg om oprettelse af ægtepagter. En ægtepagt kan f.eks. være en god idé, hvis du eller din partner tager formue eller gæld med ind i ægteskabet.

Ved behandling af dødsboer indhenter jeg de nødvendige attester, papirer og økonomiske oplysninger, afholder møde med arvingerne, og gør til sidst boet op. Jeg kan også bistå, hvis der opstår tvister i en arvesag.

Kort om mine primære arbejdsområder og kompetencer:

·               Køb og salg af fast ejendom

·               Rådgivning omkring ugifte samlevendes forhold

·               Udarbejdelse af ægtepagter og testamenter

·               Rådgivning i forbindelse med separation eller skilsmisse

·               Forældremyndighedssager, børns bopæl og bodeling ved skilsmisse

·               Dødsbobehandling

·               Udlændingeret (opholdstilladelse, indfødsret mm.)

·               Retssagsbehandling

 

Kontakt advokat Vibeke Haahr Antonsen for et uforpligtende møde eller telefonisk drøftelse på tlf.: 86 13 88 33 eller mail vha@advokaterne.com